Standardværdikatalog for energibesparelser

Få opdaterede udtræk af databasen med gældende standardværdier via  Webservice

Om standardværdikataloget


”Standardværdikataloget er et led i aftale af 16. december 2016 mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne om energiselskabernes energispareindsats. Aftalen findes på Energistyrelsens hjemmeside

Kataloget anvendes i forbindelse med gennemførelse af en række energibesparende tiltag, hvor der med fornuft kan anlægges gennemsnitsbetragtninger. Værdierne er primært tænkt anvendt i forbindelse med besparelser i boliger (se nedenfor under gyldighedsområder). En standardværdi er den energibesparelse, som et net- og distributionsselskab i forbindelse med en konkret energimæssig aktivitet aktivt kan medregne til opfyldelse af deres energispareforpligtigelse. Ideen bag standardværdikataloget er at forenkle og simplificere opgørelsen af de realiserede energibesparelser. Grundlaget for standardværdierne er et fagligt velkvalificeret bud på de energibesparelser, der opnås på grund af en aktivitet.

En række standardværdier er en gennemsnitsbesparelse for forskellige alternativer. Samtidig er nogle standardværdier justeret for at kompensere for, at en del af projekterne ville blive gennemført uden selskabernes involvering. Derfor er standardværdien ikke nødvendigvis udtryk for den energibesparelse, som en konkret forbruger vil opnå. Den konkrete energibesparelse kan være større eller mindre end standardværdien.

I det omfang, der findes en standardværdi for en given besparelse, skal denne anvendes. Hvis standardværdien er nul og dermed indgår i 0-værdi listen sidst i kataloget, kan der således ikke medregnes en energibesparelse inden for det pågældende område, og der kan heller ikke anvendes en specifik opgørelse.

Hvis der skal anvendes specifik opgørelse til en del af et projekt, skal hele projektet opgøres specifikt, herunder også effekten af initiativer, hvor der findes standardværdier. Hvis standardværdien er fastsat til 0, kan tiltaget ikke medregnes, og der må således heller ikke laves en specifik beregning på tiltaget.

Forudsætningerne og fastlagte baggrundsværdier, der er anvendt til beregning af standardværdier i beregningsark og dokumentationsarkene, kan således ikke anvendes i forbindelse med specifikke opgørelser i Energiselskabernes energispareindsats eller i forhold til opgørelser og beregninger i andre ordninger med mindre dette er specifikt anført i ordningerne.

Alle værdier i kataloget er angivet som gennemsnitsværdier fra faglige publikationer og relevante aktørers hjemmesider, kombineret med fageksperters erfaring fra rådgivning inden for den pågældende kategori. Det er tilstræbt at ramme så bredt og så mange typiske teknologier, konstruktioner og anlægsopbygninger som muligt, og med fokus på bedst mulig sikkerhed for standardværdiens validitet.

Ved henvisninger til bygningsreglementets krav, er det kravene i det bygningsreglement, der er gældende ved den projektspecifikke aftales indgåelse, der henvises til.

Opgørelsen af besparelsen sker i Standardværdiberegneren ved en simpel multiplikation af standardværdien med antal forbedrede enheder fx antal isolerede m². Ved beregningen ganges den anførte prioriteringsfaktor på, medmindre andet er anført.
For den enkelte standardværdi er der anført en række forudsætninger under beskrivelserne, der skal være opfyldt for, at værdien kan anvendes, ligesom der er anført evt. begrænsninger i anvendelsen.

Som grundlag for hver standardværdi er udarbejdet et eller flere dokumentationsark med detaljerede forudsætninger for standardværdien og dens anvendelse. Dokumentationsark kan fremsendes af Teknologisk Institut på opfordring pr. e-mail til ES-team@ens.dk

Med henblik på at sikre retvisende og troværdige standardværdier, er der åbenhed om udarbejdelsen af standardværdikataloget. Selve arbejdet varetages af net- og distributionsselskaberne med bistand fra Teknologisk Institut og værdierne godkendes af Energistyrelsen. Den tekniske arbejdsgruppe vurderer årligt, om der er grundlag for at justere de forskellige standardværdier, bl.a. i lyset af den teknologiske udvikling. Evt. ændringer har kun virkning for den fremtidige indsats. Det vurderes årligt, om standardværdierne skal justeres, og om der skal tilføjes nye, bl.a. i lyset af den teknologiske udvikling. Evt. ændringer træder i kraft pr. 1. januar og offentliggøres senest den 1. oktober . Ændringer har kun virkning for fremtidige energibesparelser. Eksisterende og tidligere versioner af standardværdikataloget er tilgængelig på svk.teknologisk.dk under fanebladet ”Arkiv”.

Tiltag, der har standardværdien 0 kWh, er samlet på en 0-liste, der indgår i kataloget efter de gældende værdier. 0-værdierne indgår ikke i beregneren. Tiltag på 0-listen kan ikke ligge til grund for en specifik beregning. Tidligere 0-værdier har fået nye Identifikationsnumre (ID’er) i overensstemmelse med fornyelsen af selve standardværdikataloget.

Enkelte standardværdier har stort set ikke været anvendt og er derfor udgået af standardværdikataloget. Tiltagene kan evt. ligge til grund for en specifik beregning og findes på en liste med udgåede standardværdier til sidst i kataloget.

Gyldighedsområder:
Standardværdierne skal anvendes på énfamiliehuse og tofamiliehuse med et samlet bolig-areal iht. BBR på mellem 80 og 200 m², hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. For én- og tofamiliehuse med areal over 200 m² er det valgfrit, om man vil benytte standardværdierne, eller om man vil lave en specifik beregning.

Der er tale om et énfamiliehus, hvis bygningen har en af følgende BBR-anvendelseskoder:
110: Stuehus til landbrugsejendom
120: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus).
131: Række- eller kædehus.
132: Dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne)

Der er tale om et tofamiliehus, hvis bygningen har følgende BBR-anvendelseskode og udelukkende benyttes som tofamiliehus:
140: Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne))

En række af værdierne kan dog anvendes bredt i boligbyggeri. Dette fremgår af de enkelte standardværdier under feltet ”Begrænsninger i anvendelse”. Boligbyggeri er i denne forbindelse helårsboliger inkl. lejligheder, dvs. at ud over ovenstående kategorier af bygninger, kan bygninger med følgende BBR-anvendelseskoder benytte standardværdierne:140: Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne).
140: Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)
150: Kollegium
160: Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem).
190: Anden bygning til helårsbeboelse
Værdien for Energistyring kan udelukkende anvendes på etageboligejendomme og kontorejendomme (BBR-anvendelseskoder 140 og 321)

I standardværdikataloget anvendes yderligere termen ”sommerhus”, der dækker sommerhuse mellem 50 og 125 m². Sommerhuset skal være registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) under anvendelseskode 510: Sommerhuse.

Sommerhuse på mellem 80 og 200 m2, der anvendes som helårsbeboelse, og hvor der foreligger en personlig tilladelse fra kommunen til dette, og hvor husejer har folkeregisteradresse i sommerhuset, skal i forbindelse med opgørelse af energibesparelsen betragtes som én-familiehus og helårsbolig, dvs. anvendelseskode 120 i BBR.

For sommerhuse, der anvendes til helårsbeboelse, og som har et areal mellem 50 og 80 m2, er det valgfrit, om man vil benytte standardværdierne, eller om man vil lave en specifik beregning. Flexboliger (helårsboliger, der anvendes som fritidsboliger), sidestilles i kataloget med sommerhuse og kan udelukkende anvende sommerhusværdier.

Anvendelseskoderne i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er beskrevet her

Konverteringer og udskiftning af forsyning:
Ved konverteringer til anden forsyning i kombination med andre ændringer, er det den energiform der konverteres til, der bestemmer hvilke standardværdier, der skal anvendes for de øvrige tiltag. Ved konvertering fx fra gas til varmepumpe, skal varmepumpeværdier for ventiler, radiatorer, rørisolering mv. anvendes.

Ved konvertering eller udskiftning bemærkes, at når den ny enhed eksempelvis indeholder varmtvandsbeholder eller vejrkompensering, kan standardværdien for konverteringen/udskiftningen ikke tillægges standardværdien for det pågældende tiltag, da den allerede er indregnet. Ved udskiftning af gas-, bio-, eller oliekedel, varmepumpeunit eller fjernvarmeinstallation forudsættes tilhørende varmtvandsbeholder udskiftet, hvilket er indregnet i standardværdien.

Ved udskiftning af gas-, bio-, eller oliekedel, varmepumpeunit eller fjernvarmeinstallation forudsættes tilhørende varmtvandsbeholder udskiftet, hvilket er indregnet i standardværdien.Ved beregningen af standardværdien for konvertering eller udskiftning er forudsat et nyt og korrekt fungerende anlæg/installation, som overholder gældende lovgivning (BR). Dermed er et årligt serviceeftersyn allerede indregnet i værdien og kan ikke lægges til i forbindelse med konvertering eller udskiftning. Ligeledes skal nye rør være isolerede, og der kan dermed ikke tillægges standardværdier for isolering af rør.

Ved beregningen af standardværdien for konvertering eller udskiftning er forudsat et nyt og korrekt fungerende anlæg/installation, som overholder gældende lovgivning (BR). Dermed er et årligt serviceeftersyn allerede indregnet i værdien og kan ikke lægges til i forbindelse med konvertering eller udskiftning. Ligeledes skal nye rør være isolerede, og der kan dermed ikke tillægges standardværdier for isolering af rør. Endelig forudsættes at installationen, der udskiftes er funktionsdygtig.

Dokumentationskrav ved brug af standardværdier:
Af Energispareaftalen af 16. december 2016 pkt. 11.8 fremgår det, at energisparesager, der opgøres ved anvendelse af standardværdier, skal indeholde: ”Dokumentation af, at før-situationen svarer til forudsætningerne i den anvendte standardværdi. Det kan fx være en kortfattet skriftlig vurdering fra aktøren kombineret med billeddokumentation, udskrift fra OIS, BBR, energimærknings- eller energisynsrapport, plantegninger eller hvis relevant, kopi af energiregning mv.” Hvis der er tale om gør-det-selv-arbejde skal efter-situationen også dokumenteres fx med fotodokumentation.

Den samlede før- og efter-dokumentation skal éntydigt gøre rede for den udførte forbedring, omfanget og de korrekte mængder, samt hvor og hvornår forbedringen er gennemført, og at begrænsninger i anvendelse af standardværdien er overholdt.

Før-dokumentation:
Ved anvendelse af en standardværdi skal før-situationen, fx en ikke-kondenserende oliekedel, og efter-situationen, fx en væske/vand varmepumpe, dokumenteres entydigt.
Før-dokumentationen kan typisk sikres med fotodokumentation, som fx et oversigtsfoto af kedlen og et detailfoto af kedlens mærkeplade, suppleret med en kort skriftlig redegørelse fra bruger eller aktør. Alternativt kan der vedlægges kopi af gældende energisyns- eller energimærkningsrapport, der dokumenterer udgangspunktet. Rapporten skal ledsages af en skriftlig redegørelse fra bruger eller aktør om, at tiltaget falder inden for standardværdiens gyldighedsområde, og at rapportens beskrivelse er retvisende og gældende. Før-situationen kan ligeledes dokumenteres med teknisk dokumentation, som opmålingsskemaer, plantegninger, diagrammer, bygningssnit eller datablade. Før-situationen kan i nogle tilfælde dokumenteres ved udskrifter fra BBR, der bl.a. kan dokumentere bygningens opførelsesår, forsyningsart og arealer.
Krav til før-dokumentationen gælder også for gør-det-selv-arbejde.

Efter-dokumentation:
I henhold til Energispareaftalens pkt. 11.6 skal efter-dokumentationen omfatte en dateret faktura eller anden dokumentation for, at projektet er gennemført og afsluttet. Såfremt der udelukkende er faktura for købte materialer, fx ved gør-det-selv-arbejder, skal fakturaen suppleres med fotodokumentation eller anden dokumentation, der viser, at projektet er realiseret i overensstemmelse med forudsætningerne for standardværdien.

Foto-dokumentation:
Billederne skal være tydelige og vise før- eller efter-situationen for den installation eller konstruktion, der forbedres.
Dokumentationen kan bestå af oversigtsbilleder, der giver det bedst mulige indtryk af arbejdets omfang (fx billede af hele før- eller efter-installationen, billede af overside af dæk i loftsrum før eller efter isolering og af tag set udefra) og detailbilleder, der dokumenterer udgangspunktet og den specifikke forbedring (fx billede af kedlens mærkeplade, billede af før- og efterisolering i loftsrum, hvor tykkelse kan ses af tommestok på billedet).
Nogle tiltag kan være umulige at vise ved før-dokumentation uden indgriben i konstruktionen. Det gælder fx isolering af flade tage eller terrændæk. For disse forbedringer kan foto dokumentation under arbejdets udførelse, hvor konstruktionen er åben, anvendes.

E-mail til ES-team@ens.dk